BØGER
Jeg begyndte at skrive tidligt, længe før jeg forstod, hvad skrivningen egentlig kom til at betyde for mig. Allerede i 6. eller 7. klasse skrev jeg mine første noveller, og siden har ordene fulgt mig som en stille, vedholdende strøm gennem livet. Ordblindheden har været en del af den vej, men aldrig en grænse for fortællingen. For mig har det at stave og det at skabe altid været to forskellige verdener. Det afgørende har været blikket for mennesket, følelsen, spændingen og det, der lever mellem linjerne.
Jeg skriver for at komme nærmere det, som ellers er svært at fastholde. Det gælder menneskers indre liv, det mørke og sårbare, længslen, kærligheden, friheden og de kræfter, der former os. Skrivningen er min måde at forstå verden på, men også min måde at give den tilbage i ny form. Gennem fortællinger søger jeg ind til det sted, hvor erfaring bliver til erkendelse, og hvor det personlige kan spejle noget alment.
Mine bøger bevæger sig på tværs af genrer, men de udspringer af den samme drift mod at skabe noget, der mærkes. Noget, der kan underholde, berøre, udfordre og blive hos læseren lidt længere end selve læseøjeblikket. Uanset om jeg skriver spændingsromaner, poesi eller faglitteratur, er mit mål det samme: at åbne rum i læseren og kaste et nyt lys over mennesket og verden.

FORTÆLLINGENS KRAFT
The Unity Story Circle: En ny dramaturgisk model
Hvad får en historie til at sætte sig fast? Hvorfor bliver nogle fortællinger ved med at arbejde i os?
Fortællingens kraft introducerer The Unity Story Circle – en dramaturgisk model, der forbinder ydre handling med indre psykologisk forandring. Modellen viser, hvordan plot, valg og konsekvens hænger sammen, og hvordan stærke fortællinger opstår i spændingsfeltet mellem det, der sker, og det, der forandres.
Bogen er skrevet til forfattere, manuskriptforfattere, filmskabere og undervisere, der ønsker et praksisnært værktøj til narrativ struktur, karakterudvikling og menneskelig erkendelse.
Mange fortællinger følger en genkendelig struktur, men mangler indre nødvendighed.
Noget sker – men der sker ikke noget med mennesket.
I Fortællingens kraft undersøges netop dette spændingsfelt: forskellen mellem fortællinger, der er korrekt opbygget, og fortællinger, der opleves som meningsfulde, vedkommende og forandrende.
Bogen viser, hvordan fortællinger mister kraft, når den indre bevægelse ikke er forbundet med den ydre handling – og hvordan de genvinder den, når de to hænger sammen.

Anmeldelse
”Fortællingens Kraft er ikke bare endnu en bog om at skrive – den er så meget mere end det. Det er et kompas, som man både kan bruges til at styre sin fortælling med, men som også kan bruges som et yderst værdifuldt analytisk værktøj til at identificere forhindringer og forbedre eller udfordre sin fortælling.
Bogen hylder fortællinger som en livsnødvendig nerve, der skaber vores liv og selve modellen ”The Unity Story Circle” er grundig, omfattende og indsigtfuld.
Kombineret med praktiske analyser af kendte værker, samt en lang række øvelser åbner bogen op for en kreativ tilgang til fortællingen som skriftligt medie, visuelt medie og ikke mindst som formidling generelt.
Bogens styrke ligger i det dyberegående teoretiske udgangspunkt og den praktiske anvendelighed – således bliver det en bog, hvor man kan hente inspiration, viden og ikke mindst få troen på fortællingen styrket.
Det er en nødvendig bog.”
Christian Eiming, dramatiker, instruktør og underviser på SDU


Blinde Øjne
Efter en tragisk ulykke mister kriminalbetjenten David alt: sin mobilitet, sin stolthed og meningen med livet.
Som tidligere chefefterforsker i jagten på seriemordere er han nu lænket til en kørestol, mens hans elskede Laura ser hjælpeløst til.
Med et nyt mord bliver David modvilligt trukket tilbage ind i skyggerne, denne gang side om side med den unge kriminalbetjent, Karen.
Med hver ny ledetråd bliver grænserne for retfærdighed og kærlighed tåget, og snart står David overfor sit livs dilemma.
BLINDE ØJNE er en skæbnesvanger krimithriller, hvor intet er, som det synes, og hvor hjertets dunkende rytme danner bagtæppet for en medrivende kærligheds-historie.
Du kan købe bogen BLINDE ØJNE hos din lokale bog-handel eller online her:
TRAILER FOR LYDBOGEN

Anmeldelser
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“BLINDE ØJNE er ikke kun en virkelig intens og medrivende krlmi, men også en smuk fortælling om den dybe kærlighed, vi alle håber på at møde. Og så giver den virkelig food for thought. Man får lejlighed til at spejle sig selv i bogens dilemmaer og spørge sig selv: Hvad ville JEG have gjort? Hvor langt ville JEG gå? En virkelig god og interessant fortælling!” Line, Mofibo
“Det er en fantastisk thriller. Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort i den situation. Bogen er utrolig spændende, og meget svær at lægge fra sig. Den kunne godt lægge op til en toer, så det håber jeg virkelig bare at der kommer. Den er godt skrevet, og ret nem at læse syntes jeg. Fantastisk bog.” Thea Sørensen, Booklover
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“En god og spændende krimi, med fremragende plotudvikling og karakterdybde. Sjældent har jeg læst en bog med så levende sproglige billeder og hvor så meget bliver formidlet mellem linjerne og gennem hentydninger. Et fremragende eksempel på, at en krimi både kan være fængslende og samtidig et litterært værk. Selvom den er kort, bør den ikke læses for hurtigt. Jeg læser normalt ikke en bog to gange, men gør dig selv den tjeneste at starte forfra igen, lige så snart du har læst det sidste punktum 🤯.” Michael, Saxo
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Helt anderledes end alle andre krimier jeg før har hørt. Men hold da op!! Håber der kommer flere bøger fra ham 🫣” Pernille, Mofibo

